tirsdag den 22. december 2015

Blogjulekalender // 22. december

Glædelig tirsdag d. 22. december. Jeg har faktisk snydt en smule med dette indlæg. Eller skal vi bare sige, at jeg rent faktisk har været forudseende og forberedt mig en smule ;-) I skrivende stund er jeg nemlig midt i den årlige julefrokost med arbejdet, som har været i gang siden klokken 12.30. Sandsynligvis er jeg midt i et dansetrin helt ude af rytme (det er jeg sådan cirka ekspert i), en iskold Baileys eller et grineflip med mine rare kolleger. Uanset hvad, så skal I ikke undvære dagens julekalender, som jeg derfor har planlagt.

Det er nok de færreste, der bruger denne tirsdag aften på julefrokost-halløj. Hvis I sumper lidt hen hjemme på sofaen, er i gang med at pakke de sidste gaver ind eller måske er midt i at kokkerer aftenens måltid, så kan dette indlæg være et bette underholdningsindslag.

Vi nærmer os jo de sidste par indlæg her i blogjulekalenderen. I dag er det en jobfælle (er det overhovedet et ord?!) som overtager ordet her på min blog. Maria er nemlig journalist og endda uddannet på Syddansk Universitet, ligesom jeg selv er.  Maria blogger en del om mode og skønhed, så jeg sneg et enkelt beauty-spørgsmål ind.

Setting Spray HER // Læbestift HER // Eyeliner HER //
Bog HER // Armbånd HER // Cashmerebukser HER//
Se hele Marias ønskeseddel HER
 Her i julemåneden kører en julekalender, hvor forskellige bloggere svarer på tre julede spørgsmål. I kan godt glæde jer, for det er nogle dygtige og søde bloggere, der åbner lidt op for deres julehjerte herinde. Der er både bloggere fra mode-, bolig-, fitness-, forbrugs-, mommy- og livsstilskategorien med i min julekalender - så der er lidt i godteposen for enhver smag.

Maria og jeg har trasket på Medietorvet samtidigt, har jeg opdaget ved at følge hendes blog, dog på forskellige årgange. Hun er den drøn seje, farverige og inspirerende blogger bag modemedmere.dk. Som navnet afslører, så fylder mode en del på Marias blog. Hendes stil er feminin, farverig, mønstret og modig. Jeg gad godt bytte garderobe med hende for en stund! Som navnet også antyder, så er der meget mere at komme efter. Jeg bliver altid inspireret af hendes beautytips, favorit-videoerne, boligindretningen og opskrifterne. Maria er i slutningen af 20'erne og bosat på Amager, hvor hun bor sammen med sin kæreste, som er arkitekt. Hvis I kan lide farver og godt humør, både på modefronten og alt der ud over, så klik jer ind forbi Mode Med Mere.
  
Bonusinfo: Det tredje spørgsmål går igen i alle indlæg, så det har alle deltagende bloggere svaret på. Julekalenderen herinde kan forhåbentligt også give lidt inspiration til din egen ønskeseddel - eller til hvad du skal give andre i gave.

Husk at I kan genlæse alle indlæg i min blogjulekalender lige HER.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar